Job

Kompas søger studentermedhjælper med flair for presse og korrektur

Hvem er du?

Er du typen, der elsker at jonglere med ord, få komplekse budskaber til at lyde som en leg og elsker et velplaceret komma? Og har du en god portion PR-nysgerrighed (og erfaring) i bagagen? Så er vi allerede fan! Vi forestiller os, at du…

  • Er bachelor- eller kandidatstuderende inden for kommunikation, journalistik, dansk medievidenskab eller statskundskab (og gerne med min. 1,5 år tilbage af studiet) – og måske har du allerede erfaring med PR og skriftlig kommunikation fra et tidligere studiejob eller frivilligt arbejde
  • Har en god forståelse for, hvordan virksomheder, særligt inden for sundhed og bæredygtighed, kan bruge sociale og digitale medier i deres kommunikation
  • Er selvstændig, ambitiøs og omhyggelig i dit arbejde – og er ikke bange for at gribe telefonen og pitche den gode historie ind
  • Er flydende i dansk på skrift og i tale og nyder at nørde med korrektur, grammatik og formidling
  • Ikke er bleg for en hyggelig fredagsbar, når ugen er omme

Vi tilbyder

Du vil arbejde på Toldbodgade 55 sammen med 20 sjove og dygtige kolleger i et uformelt og inspirerende miljø. Her er der altid plads til et smil – selv når deadlines presser sig på. Hos os går vi op i mennesker, og vi ser gerne, at du bidrager til den gode stemning både fagligt og socialt. Og du vil selvfølgelig også få fyldt din rygsæk med faglige erfaringer inden for…

  • Pressearbejde: Du kommer til at skrive og versionere pressemeddelelser, pitche til journalister og holde skarpt øje med medieovervågningen.
  • Korrektur: Du bliver vores skriftlige vagthund og sørger for, at kommaerne sidder, hvor de skal.
  • Community management på sociale medier (besvarelse af kommentarer)
  • Projektledelse, fokusgrupper, medietræning, digitale medier og meget mere – vi lover, at det aldrig bliver kedeligt!

OBS! Der vil være weekendarbejde i stillingen.

Skriv til os

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning til lotte@kompas.dk (partner i Kompas). Vi kalder løbende til samtaler – og ja, du må også gerne ringe til Lotte på tlf. 4264 1440, hvis du har spørgsmål.