Om Kompas

Hvad laver Kompas?

Vi hedder Kompas

Kort sagt laver vi kommunikation.
Strategisk, kreativt og digitalt.

Langt sagt laver vi kommunikation, som hænger sammen hele vejen rundt. Det vil sige, at vi på baggrund af indsigter og analyser lægger strategien og tilrettelægger kommunikationen, så de forskellige indsatser spiller sammen og understøtter hinanden. Vi er på hjemmebane i film, animation, kreative kampagner, sociale medier (som Facebook, Instagram og LinkedIn), digitale medier (som Google, YouTube og bannere), digital målretning, hjemmesider, annoncer (online og print), presse, influencer marketing, samarbejde med eksperter og brandambassadører, medieplanlægning, tekstforfatning og podcasts.

Med andre ord er selve platformen underordnet for os, hvis bare den gode og troværdige historie er i centrum – for den er og har altid været den røde tråd i vores arbejde.

Hvem er ansigterne bag Kompas?

Vi er cirka 25 medarbejdere, som tilsammen dækker de fleste af de fagområder, vi arbejder med i Kompas. Lige fra kommunikationsrådgivere og tekstforfattere til kreative konceptmagere, grafikere og specialister inden for film, animation, hjemmesider samt sociale og digitale medier.

Har vi brug for andre specialkompetencer, trækker vi på en række faste samarbejdspartnere inden for motion graphics, medical writing, programmering og public affairs. Kompas har en usædvanlig høj medarbejderanciennitet, og det tror vi ikke er tilfældigt. For vi vil, at Kompas skal være et rart sted at være – så rart, at både rådgivere, chefer, freelancere og assistenter elsker mandage (næsten) lige så meget som fredage.

Hvordan er vi som mennesker?

Vi er nærværende, engagerede og tilgængelige for kunderne, når de har brug for os. Og vi er oprigtigt interesserede i dem og deres udfordringer. Derfor er vi heller ikke nøjeregnende overfor kunderne, men går gerne den ekstra mil for at gøre dem tilfredse.

Vi gør os umage, sætter målene højt og flytter kunderne, samtidig med at vi holder os inden for skiven. Og så leverer vi, opfører os ordentligt og er pisseflinke – måske er det derfor, vores kunder plejer at blive hos os. Ikke bare i et par år. Men i mange år.

Hvem er vores kunder?

Kundelisten tæller nogle af de største danske og internationale virksomheder, fx Novo Nordisk, Pfizer, Roche, GSK og Boehringer Ingelheim, Nestlé, Orkla, Skattestyrelsen, Spillemyndigheden, Thai Airways og Codan. Når det er sagt, er din virksomheds navn eller størrelse ikke afgørende for, om vi kan hjælpe dig.

Gennem tiden har vi arbejdet for de allerfleste typer virksomheder inden for de allerfleste brancher, og det gør vi stadig i dag. Men der er alligevel to brancher, hvor vi har nogle helt særlige kompetencer og en helt særlig erfaring.

Hvad er vores historie?

Siden vi startede som PR-bureau for godt 16 år siden, har vi arbejdet på at rykke os lidt (og helst meget) hver eneste dag. Derfor er vi også et helt andet sted i dag, end vi var dengang. Omdrejningspunktet er godt nok stadig den troværdige historie, men medierne, grebene og måden at formidle den på er ny og under konstant udvikling. Og det giver god mening. For hvis vi ikke skulle have fingeren på pulsen, hvem skulle så?

Hvor laver vi kommunikation?

Det gør vi i hele Norden. Og hvis kommunikationen skal endnu længere ud, hjælper vi via vores globale bureaunetværk Weber Shandwick.