Podcasts rykker mulighederne – også for healthcare marketing
podcast

De nyeste tal fra både Slots- og Kulturstyrelsen og DR Medieforsknings nyeste rapport, viser en fortsat ret heftig stigning i brugen af podcasts. I 2019 lyttede hver fjerde af de danske internetbrugere i alderen 15-75 år til podcasts minimum én gang ugentligt, hvilket er 11 procentpoint flere sammenlignet med 2018. En væsentlig stigning på blot et år.

Og ja ja, den største gruppe af de podcast-lyttende danskere skal fortsat findes blandt de unge, men flere og flere andre aldersgrupper er også begyndt at tage podcasts til sig. De nyeste tal indikerer også, at forbruget af podcasts med al sandsynlighed vil fortsætte med at stige de kommende år.

Kigger man på, hvor podcasts bliver lyttet til, lægger ’hjemme’ sig klart i førertrøjen. For mange, fordi dét at lytte til noget gør huslige pligter som fx madlavning, madpakkesmøring og rengøring lidt hyggeligere. På anden-, tredje- og fjerdepladsen ligger transportformer; mens man går, cykler, tager offentlig transport eller bilen. Og igen – logisk nok, for det er langt nemmere at lytte end at læse i de fleste transportsituationer.

Men hvilken værdi giver podcasts egentlig?
Podcasts er altså – sandsynligvis – kommet for at blive i hvert fald i en god rum tid – men hvilken værdi tilfører mediet os, udover at det er rart at lytte til og nemt at kunne indtage viden eller fortælling på tidspunkter, hvor vi også laver andre ting. Nedenfor er listet et par af de bedste grunde til at virksomheder – også medicinalvirksomheder – bør begynde at skele til podcasts, hvis de ikke allerede er i fuld gang:

Afsenderens eget medie
For det første giver podcasts afsenderen enstemmigt ejerskab. Det betyder, at de traditionelle mediers nyhedskriterier fuldstændig kan ignoreres i forhold til indholdets relevans. Podcasts giver dermed fantastiske muligheder for at skabe egen agenda og at mobilisere de parter, man ønsker, omkring den. Afsender kan altså udfolde lige præcis de emner og på den måde, vedkommende ønsker.

Alle former og formater
Den anden grund til at kigge nærmere på podcasts er, at de – udover det visuelle, selvsagt – kan bære stort set alle formater. En podcast kan succesfuldt udformes som en monolog, et klassisk interview, en rundbordssnak, et panel, en dokumentar eller en god gammeldags fortælling. Og det giver uanede muligheder for at nå ud til mange forskellige målgrupper med alle mulige og umulige emner. De fleste journalistiske genrer kan sådan set lade sig gøre – så længe emnet er interessant belyst og fortalt.

Mulighed for intime eller tabuiserede emner
At tage hørebøfferne på kan også have en tredje fordel – nemlig at lydmediet kan rumme intime eller tabubelagte emner – fx sex, sygdomsproblemer eller gener i overgangsalderen. Emner, man ikke altid har lyst til at læse eller se på en skærm på vej i toget til arbejde, hvor sidemanden kan kigge med. Så er det tryggere at lytte og i fred og ro blive guidet på et sygdomsområde eller inspireret til et bedre sexliv.

Mere dedikerede lyttere
Den fjerde årsag til, at podcasts har stor relevans, også i sundhedskommunikation, er, at virksomheden som afsender har mulighed for relativt hurtigt at opbygge en troværdig position og ”intimitet” med lytterne. Podcasts-lyttere er nemlig som regel mere dedikerede end fx avislæsere eller tv-seere. De har aktivt valgt at lytte til netop denne podcast og har selv valgt tid og sted – de skaber dermed selv deres egne gode lytteforhold. Det betyder, at afsender i mange tilfælde vil have deres fulde opmærksomhed i en god rum tid ad gangen, hvilket i en verden af massekommunikation har rigtig stor værdi.

Nemmere at nuancere
En femte grund er så, at når mediet åbner op for at kunne tale koncentreret til lytteren over længere tid, giver det afsenderen af podcasten en unik mulighed for både at positionere sig som eksperten og sikre, at lytteren får serveret alle budskaberne korrekt. Men måske allervigtigst giver den tid og mulighed for at kunne nuancere et emne, så flere små mellemregninger belyses og flere vinkler præsenteres. En mulighed, som især kan være en stor fordel, hvis afsender repræsenterer en industri, der ofte kommer til at fremstå meget sort/hvid i medierne.

Slutteligt kan det som en ikke helt uvæsentlig detalje tilføjes, at podcast samtidig udmærker sig ved at være mulige at lave i næsten alle prisklasser. Så hvis man ikke allerede har kastet sig eller sin virksomhed ud i disciplinen, er 2020 måske året, hvor det bør prøves?

Vi ”høres ved”.

Kilder: DR Medieforskning, Slots- og Kulturstyrelsen