Kompas opruster – igen.

Kompas Kommunikation har på kort tid hentet hele otte seniorprofiler, som skal være med til at styrke bureauets strategiske og kreative rådgivning og løfte forretningen til nye højder.

Kompas har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsmål på strategisk og kreativ rådgivning inden for healthcare og bæredygtighed. Langt størstedelen af bureauets indtjening kommer i dag fra kunder indenfor netop de to områder, hvor Kompas desuden har åbnet døren til flere og større nordiske og globale opgaver.

”Vi har en meget klart defineret forretningsmæssig spilleplade – og dét fokus slår nu tydeligt igennem i markedet og hos os. Vores specialisering inden for healthcare og bæredygtighed, og de resultater, vi skaber for vores kunder, har givet os et stort rygstød,” fortæller Bo Falsig, CEO og stiftende partner i Kompas.

Bo Falsig understreger: ” Vækst er godt, men vi skal også kunne levere, eksekvere og excellere på de opgaver, vi giver os i kast med. Klicheen om, at man aldrig er bedre end sin sidste løsning, er jo en eviggyldig sandhed.” Direkte adspurgt, om ikke hele otte seniorprofiler virker lidt voldsomt for et bureau af Kompas’ størrelse, kommer svaret hurtigt fra Bo Falsig: ”Dét er, hvad der skal til. Både for at levere, men også for at kunne udfordre os selv til at fortsætte væksten.”

Nyansættelserne, hvor hele tre af de nye medarbejdere vil være en del af bureauets ledelse, skal hjælpe med at løfte bureauets rådgivning specielt med fokus på at omfavne nuværende og kommende teknologier. Foruden otte nye seniorprofiler har Kompas også ansat en ny grafisk designer til at styrke den kreative afdeling yderligere. De nye profiler er:

Alex Sabour er kommet ombord som Creative Director. Han har tidligere stiftet det meget prisvindende kreative bureau, Gorilla, og har siden da været Creative Director hos Valtech og Anthill. Alex skal tage bureauets kreativitet til det næste niveau – med stor fokus på anvendelse af AI-værktøjer.

Henrik Hjælmhof har mange års erfaring som Client Service Director fra globale og lokale bureauer. Hans rolle fokuserer på fortsat udvikling af kundetilfredsheden, så bureauet i den årlige MyImage undersøgelse konsoliderer sin position som landets top-kommunikationsbureau.

Tina Lund kommer med stor erfaring fra en række bureauer som bl.a. McCann Health, Ogilvy Healthworld, ADtomic, Wunderman og Kunde & co. Tinas rolle som Team Lead bliver bl.a. at sikre, at alle bureauets specialistkompetencer bliver sat rigtigt i spil.

Marion Line Rames er en erfaren Senior Medical Writer. Hendes opgave er at sikre høj medicinsk faglighed, der efterlever de medicinske regler. Marion er uddannet farmaceut og har tidligere været hos Dansk Lægemiddel Information, Novo Nordisk og Baxter International.

Oscar Schmitto kommer til Kompas som Digital Strateg med et overordnet mål om at fremme og udvikle digitale sundhedsløsninger. Han kommer med erfaring fra bl.a. det digitale bureau Dawn Health og det kreative bureau Point of You.

Anne Høybye Damgaard er en senior kommunikationsrådgiver med ansvar for at styrke den strategiske rådgivning indenfor især Healthcare. Anne har mange års erfaring fra bureauerne Mannov og Cohn & Wolfe samt Styrelsen for Patientsikkerhed og GSK.

Mike F. Præstbrogaard er en Senior Web Developer med stor erfaring inden for webdesign, grafisk design og wireframing. Mike har været Lead Frontend Developer hos Telia og har i de sidste mange år været selvstændig konsulent.

Lea Lydom Brøndsted kommer til Kompas som Senior Designer. Lea har mange års erfaring med grafisk design fra Kunde & Co og har ligesom Mike F. Præstbrogaard de sidste mange år været selvstændig konsulent.

Bahiraha Pushparajah er Grafisk Designer har gennem en årrække arbejdet som freelancer for bl.a. TV2 og reklamebureauet Boye & Spellerberg.