Hej alle sammen!

Jeg hedder Rikke og har i efteråret 2020 været praktikant hos Kompas Kommunikation. Men her er man faktisk ikke ”bare” praktikant – man er kommunikationsassistent. Det betyder, at man bliver betragtet som en ligeværdig kollega i teamet, men det betyder også, at man i kundernes øjne skal levere ligesom resten af teamet. I slutningen af min periode som kommunikationsassistent, er jeg blevet ansat som Juniorprojektleder og konsulent, og hvordan dén rejse har været, vil jeg sætte nogle ord på her.

Et forløb hos Kompas

I et praktikforløb hos Kompas kan man være sikker på, at der bliver tilrettelagt et forløb, som passer med de interesser og ønsker, man har. Jeg har siden studiestart haft en interesse for projektledelse og havde fra start givet udtryk for, at det var et område, jeg gerne ville arbejde mere med. Derfor fik jeg god sparring på netop det område, og jeg fik med tiden mulighed for at lede mindre delprojekter.

Sparring og feedback er en stor del af praktikforløbet hos Kompas, hvor fx kaffemøder med alle medarbejdere lige fra partnere til assistenter er obligatoriske og løbende evalueringer er indlagt som en naturlig del af forløbet. I starten af praktikforløbet bliver man indkaldt til en startevaluering, hvor man taler om, hvordan starten har været, og om der er noget, man gerne vil arbejde mere (eller mindre) med. Og cirka halvvejs inde i forløbet er der en midtvejsevaluering, hvor man får feedback på, hvad man har gjort godt, og hvordan man kan forbedre sig. Det gav mig endnu mere blod på tanden, da jeg vidste, hvor jeg skulle fortsætte det gode arbejde, og hvor jeg skulle sætte ekstra ind.

Hele vejen rundt

Frem og tilbage over Storebæltsbroen for at holde workshop om fjernvarme, et fotostudie opsat på kontoret og kampagnefilmsskydning ved Hørsholm Kirke en kølig november-morgen. Det er bare nogle af de projekter, jeg har fået lov til at være en del af i min tid som kommunikationsassistent. Og det er netop den slags opgaver, der gjorde, at jeg i sin tid valgte at søge en praktikstilling hos et bureau som Kompas. Bureauet er nemlig ikke så stort, at man bare bliver endnu en praktikant i rækken, men det er stadig stort nok til, at mange kompetencer er in-house, og man kan suge læring til sig fra de skarpeste hoveder i branchen.

Ja-hatten

Den famøse ”ja-hat” er efterhånden en floskel, men ikke desto mindre er den vigtig og har spillet en stor rolle i min praktiktid. Jeg har fået rigtig meget ud af altid at sige ja til alle opgaver, der er kommet min vej, og jeg har formået at hive læring ud fra alle slags opgaver. Og det har betalt sig. Jeg har nemlig heldigvis fået lov til at fortsætte hos Kompas – nu som Juniorprojektleder og konsulent, og jeg glæder mig til endnu flere spændende opgaver med mine skønne kollegaer.

Kærlig hilsen
Rikke