Er pharma på sociale medier farligt?
pharma-på-facebook

I sidste uge trykkede vi endnu engang på knappen ”Offentliggør side” på Facebook for én af vores mange medicinalkunder, og i den anledning giver vi her svar på de spørgsmål, som vi oftest får, når vores kunder overvejer at kaste sig i armene på det største sociale medie i verden.

Facebook er for mange virksomheder old news. Mediet gør det let at skabe stort kendskab til et bestemt emne eller fagområde og ikke mindst at få brugerne til at handle aktivt i forhold til en given sag. Men for medicinalindustrien har der været en klar tøven i forhold til at tage et medie som Facebook i brug og i det hele taget integrere sociale medier i medicinalvirksomhedernes kommunikationsstrategier.

Vi giver dig her et overblik over de spørgsmål, vi oftest får, når medicinalvirksomheder overvejer at kaste sig i armene på det største sociale medie i verden, og hvorfor vi anbefaler dem at gøre det.

Hvad får en medicinalvirksomhed ud af være på Facebook?
-Det korte svar er synlighed og dialog. Facebook er dér, folk er. Det er stadig det mest dominerende sociale medie i Danmark med 3.800.000 brugere, hvoraf 63% af alle danskere over 12 år bruger mediet dagligt. Og så bruger kvinder og mænd sociale medier stort set lige meget. Der er altså rigtig god mulighed for at nå målgruppen og samtidig lære målgruppen bedre at kende.

Men når medicinalvirksomheder nu ikke må kommunikere om medicin, hvorfor giver Facebook så mening?
-Det gør det, fordi mange medicinalvirksomheder faktisk går vældigt meget op i, at patienterne betragter dem som en støtte – ikke kun som en afsender af medicin. I Danmark må vi ikke omtale receptpligtig medicin overfor befolkningen – men ofte er dialog om sygdomsområder, behandlingskategorier og hjælp til en bedre hverdag også meget mere interessant for både patienter og pårørende.

Hvad gør I, hvis der kommer spørgsmål til medicin eller behandling?
-Facebook er et dialogmedie, og derfor er engagement hele idéen med at være tilstede dér. Det er meget sjældent, at vi anbefaler at gå på Facebook, hvis virksomheden ikke vil tillade spørgsmål og dialog. Men for at gå trygt og forberedt ind i enhver tænkelig dialog med brugerne, udvikler vi altid en meget fyldestgørende og omfattende Q&A med de mest forventelige spørgsmål og svar – og mange flere til, så vi er forberedte på meste. Det letter også arbejdet for medicinalvirksomheden, at andre kan svare på deres vegne i 95% af tilfældene. Hvis vi monitorerer siden for virksomheden, og der mod forventning kommer et spørgsmål, vi ikke kan svare på, så involverer vi naturligvis straks de relevante.

Hvad gør I, hvis folk nævner receptpligt medicin eller bivirkninger?
-Alle de sider, vi etablerer, drifter og monitorerer, har husregler, der gør opmærksom på reglerne for omtale af receptpligtig medicin samt indrapportering af bivirkninger. Så bliver f.eks. et produkt nævnt direkte eller indirekte på siden, henviser vi til husreglerne og følger herefter godkendte processer herfor. Identificeres en bivirkning træder her også bestemte processer i gang, som altid skal indrapporteres inden for 24 timer.

Hvem holder øje med Facebooksiden lørdag aften kl. 23?
-Det gør vi – hvis vores kunder ikke selv ønsker at gøre det. Vi er stort team, der monitorerer alle vores kunders sociale medier på alle ugens dage, året rundt, døgnet rundt, nytår og jul. Det er påkrævet, når vi arbejder med medicinalvirksomheder for at kunne overholde reglerne for omtale af receptpligtig medicin – og det er ofte derfor, at en virksomhed hyrer os til at drive siden – for det er et stort arbejde.

Hvad hvis folk skriver grimt om os?
-Det skal de have lov til. Hvis man åbner op for dialog, må man også kunne tåle lidt kritik. Det er en del af at være på et socialt medie, men man skal selvfølgelig ikke tillade stødende sprogbrug på siden. Vores erfaring er, at nogle deler gode oplevelser, mens andre deler dårlige. Det giver dialog og engagement og giver folk mulighed for at udveksle erfaring og blive klogere. Og som afsendervirksomhed kan man jo også blive voldsomt meget klogere på, hvad patienter og pårørende ønsker sig – også ved at lytte til deres beklagelser.

Hvorfor skal vi vove os ud på Facebook?
Pharma på Facebook er slet ikke så farligt – det er tværtimod en unik mulighed for at skabe engagement hos patienter og pårørende, som intet andet medie kan tilbyde. Derfor bør det være en central del af enhver medicinalvirksomheds kommunikationsstrategi at overveje et socialt medie – selvom det kræver en grundig forberedelse og et erfarent team til at håndtere det.

Sidder du i en medicinalvirksomhed og overvejer om Facebook eller et andet socialt medie er noget for jer?
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan sociale medier kan styrke dit forhold til din målgruppe, og hvordan vi har haft succes med at bringe flere medicinalkunder sikkert på Facebook, så giv Thomas Hartvig, direktør og ansvarlig for vores healthcare-kunder et kald på telefon 21 65 96 70.