Kompas søger kommunikationspraktikanter til efteråret 2026

Hos os udvikler vi kampagner og indhold, der flytter holdninger og gør en reel forskel inden for sundhed, life science og bæredygtighed. Du bliver en del af et mindre bureau, hvor der er plads til at prøve, fejle, lære – og grine. Vi tror på fællesskab, faglighed og en god kop kaffe som drivkraft for alt, vi laver.

Hvem er du?

Du elsker at formidle det svære, så det føles enkelt. Du er nysgerrig på, hvordan kreativitet, data og teknologi kan spille hinanden gode.
Vi forestiller os, at du…

  • Er bachelor- eller kandidatstuderende inden for kommunikation, journalistik, medievidenskab, statskundskab eller dansk – relevant erfaring fra studiejob eller frivilligt arbejde er et plus, ikke et krav.
  • Har en forståelse for, hvordan virksomheder bruger sociale og digitale medier i deres kommunikation.
  • Er selvstændig, ambitiøs og rig på idéer, og deler dem gerne.
  • Er flydende i dansk på skrift og i tale.

Hvad skal du lave?

Du får prøvet kræfter med:

  • Tekst og koncept: fra skarpe one-linere til længere formater.
  • PR og projektledelse: du hjælper med pressehåndtering, koordinering og at holde momentum i projekterne.
  • Indholdsudvikling: SoMe, nyhedsbreve, video og formidling på tværs af kanaler.
  • Medieovervågning, medieindkøb og research: du får indsigt, struktur og et solidt blik for, hvad der virker.
  • AI i praksis: du lærer hos os, hvordan man bruger teknologien ansvarligt inden for regulerede fagområder.

Vi tilbyder

Din base bliver på Toldbodgade 55 – midt i København – sammen med 20 dygtige kolleger i et afslappet, ambitiøst og hjælpsomt miljø.

Hos Kompas går vi op i mennesker, godt håndværk og faglig nytænkning. Vi er B Corp-certificeret, og det forpligter – både i måden vi arbejder på, og i hvordan vi behandler hinanden.

Vi spiser morgenmad sammen hver fredag, elsker en god fredagsbar, og håber, du gør det samme.

Mange af os har været her længe – fordi vi samler på gode folk og på et arbejdsliv, der både er sjovt, meningsfuldt og udviklende.

Her er plads til grin på tværs af bordene, også når deadlines presser på. Vi forventer, at du bidrager til den gode stemning – til gengæld sørger vi for, at du udvikler dig både fagligt og socialt.

Praktikperiode og økonomi

August 2026 til januar 2027.
37 timer/uge ekskl. frokost.
Praktikken er lønnet.

Ansøgning

Send CV + kort motiveret ansøgning senest fredag d. 24. april 2026. Send til intern@kompas.dk. Vi kalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til praktikansvarlig Frederikke Højsgaard på tlf. 28 18 90 28 eller mail frederikkeh@kompas.dk

Vi behandler dine oplysninger fortroligt og sletter materialet efter endt proces.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.