Vi er et strategisk kommunikationsbureau med mere end 22 års erfaring inden for sundhed, sygdom og behandling – og i stigende grad bæredygtighed. Vi er 20 kolleger med stærke fagligheder inden for blandt andet healthcare, bæredygtighed, analyse, kampagner, digital udvikling og medier. Det gør, at vi kan sammensætte skarpe tværfaglige teams og løse opgaver hele vejen fra strategisk rådgivning til kreativ og effektfuld eksekvering.
Vi arbejder tæt med både danske og internationale kunder – ofte så tæt, at vi bliver en integreret del af deres hverdag. Det stiller krav til os. Fagligt, menneskeligt og kommercielt. Til gengæld får vi lov til at arbejde med komplekse problemstillinger, høj kundetillid og relationer, der varer i mange år.
Kompas har fire partnere, der alle er eksekverende. Det siger ret meget om os som sted: Her er der ikke langt fra tanke til handling, og ingen er for fine til at tage fat.
Vi søger seniorkommunikationsrådgivere, der kan rådgive skarpt, arbejde selvstændigt og tage ansvar hele vejen fra den første kundedialog til den færdige leverance. Du skal kunne sætte retning, skabe tillid og stå sikkert i rådgiverrollen. Men du skal også have lyst til at være i maskinrummet og selv få tingene gjort – for hos os hænger det sammen. Din seniorerfaring skal bruges til at løfte kvaliteten, skabe fremdrift og få andre med.
Du kommer blandt andet til at:
Du har bureauerfaring og er vant til, at tempo, kvalitet og kundekontakt går hånd i hånd. Du behøver ikke blive holdt i hånden, og du tager naturligt ansvar for både opgaven, kunden og samarbejdet omkring dig.
Vi leder efter en profil, der:
Vi arbejder tæt med vores kunder. Ofte så tæt, at vi i praksis bliver en del af deres team. Det kræver, at du både kan rådgive, samarbejde, tage ansvar og levere. Derfor er det vigtigt for os, at du ikke kun er dygtig på papiret. Du skal også have arbejdsglæde, overskud og lyst til at være en del af et sted, hvor vi forventer noget af hinanden – og hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Rollen er ikke for dig, hvis du ikke har bureauerfaring, du helst vil sidde i en snæver specialistrolle uden kundekontakt, du ikke trives med ansvar og selvstændighed, du ser eksekvering som noget, andre må tage sig af, og du ikke har lyst til at arbejde i et bureau med tempo, ambitioner og høje forventninger.
Du får en central rolle i et specialiseret bureau med høje ambitioner, stærke kunder og dygtige kolleger. Du får ansvar, indflydelse og tæt kundekontakt – og bliver en del af en kultur, hvor vi både vil levere ordentligt arbejde og være gode kolleger imens.
Vi tror, du kommer til at trives hos os, hvis du motiveres af høj faglighed, stærke kunder og komplekse problemstillinger – og af et sted, hvor man både skal kunne tænke, samarbejde og levere. Og hvis du har lyst til kolleger med ambitioner, humor og god energi i hverdagen.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning inkl. CV til senior@kompas.dk. Vi svarer alle ansøgere løbende og indkalder relevante kandidater til en første snak hurtigst muligt.