Job
Er du vores nye SoMe- og medieassistent?
Vil du gerne arbejde med sociale og digitale medier for danske og internationale virksomheder og organisationer? Og vil du arbejde med nogle af samfundets vigtigste dagsordener inden for sundhed og bæredygtighed? Så har du nu muligheden for at blive en del af medieteamet hos Kompas Kommunikation, som er et digitalt og kreativt kommunikationsbureau i København.
Vi søger en studentermedhjælper, der hovedsageligt kan hjælpe med at eksekvere kampagner på sociale medier (sætte op, målrettet og optimere), og at håndterer brugerkommentarer (community management) – men som også kan hjælpe med at kontakte fagmedier med vores kunders annoncer, når der er behov for det.
Hvem er du?
- Du har erfaring med at finde målgruppeindsigter i sociale og digitale medier og sætte annoncer og kampagner op – det har du f.eks. gjort i Facebook Business Manager og LinkedIn Campaign Manager.
- Du trives med at hjælpe kunder med at besvare brugerkommentarer på sociale medier (community management).
- Du skal have lyst til at række ud til medier og koordinere indrykninger med dem.
- Du er fan af excel, har talforståelse og er datadrevet.
Hvem er Kompas, og hvad kan vi så tilbyde dig?
Kompas er et af Danmarks førende kommunikationsbureauer med base i hjertet af København. Vi er 20 dygtige kolleger – fra analytikere og strateger til kreative og digitale eksperter. Vores faglighed er i top, ambitionerne høje, og vi rådgiver nogle af de største danske og internationale virksomheder.
Både kunder og medarbejdere bliver hos os i lang tid. Hvorfor? Fordi vi rådgiver ærligt og baseret på solid faglighed. Vi behandler hinanden, kunder og samarbejdspartnere ordentligt – altid med respekt og en konstruktiv tilgang. Og så har vi en stærk social kultur og et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er rart at være.
Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt f.eks. 15-20 timer ugentligt. Fordelt over 3-4 dage ugentligt og et par timer i weekender og feriedage.
Vi vil gerne høre fra dig!
Send en mail til hello@kompas.dk med ” SoMe- og medieassistent” i emnefeltet. Medsend en beskrivelse af dig selv, dit CV og din erfaring ift. den profil, vi søger. Deadline er 21. april 2025, men vi indkalder løbende til samtaler, og alle henvendelser behandles fortroligt.