I en global pandemisk krise er det topaktuelt for medicinalindustrien og sundhedssektoren at tage op til overvejelse, hvordan bæredygtighed kan sætte dagsordenen i fremtiden. Håndtering af pandemier fremover er bare en lille brik i det kolossale puslespil, som FN’s verdensmål for bæredygtighed indrammer. Og det giver god anledning til at tænke fremad på alle de muligheder, som krav om bæredygtighed giver.
Af Camille Aulkær Andersen, partner og chef for healthcare, Kompas Kommunikation

I 1950’erne fandt forskere såkaldte nukleosidanaloger i en californisk havsvamp. En opdagelse, der skulle føre til store medicinske fremskridt inden for antiviral behandling, herunder udviklingen af remdesivir, der i dag bruges i behandlingen af Covid-19. Stoffer udvundet fra planterne singrøn og taks bruges i flere forskellige kræftbehandlinger, og fra opiumvalmuen har vi opioider som morfin og kodein – og syntetiske varianter, fx tramadol. Opdagelser af medicinske genetiske og biokemiske ressourcer i naturen, kaldet bioprospecting, forudsætter høj molekylær- og biodiversitet for succesfuld medicinudvikling. Medicinal- og sundhedssektoren bør derfor have en massiv interesse i at beskytte klodens biodiversitet. Og når eksperter prioriterer, hvad der er vigtigst at handle på, rangerer biodiversitet også helt i top.

Ifølge WHO er medicinalindustrien den sektor med potentielt størst indflydelse på, om verdensmålene nås. For globalt er medicinalindustrien enorm og fortsætter med at vækste, og som storforbruger af naturens ressourcer har den derfor et særligt ansvar for at tage den bæredygtige dagsorden på sig. Men et stort ansvar er også lig med muligheden for et stort impact.

Efter mange års arbejde med medicinalindustrien ser jeg to tendenser, når det kommer til bæredygtighed: Nogle virksomheder, der reelt arbejder med bæredygtighed, ser for snævert på begrebet og holder sig primært til CO2-regnskabet. Andre virksomheder, der ser bredere på det, sætter det ikke for alvor ind i en bæredygtighedssammenhæng – og man undlader eller glemmer at kommunikere om det. Det er synd. For der er 16 verdensmål udover klima, og nogle af dem er særligt interessante for medicinal- og sundhedssektoren. Jeg har i det følgende opstillet tre temaer, der hver peger ind i et eller flere verdensmål, og som måske kan inspirere til bredere indsatser i fremtiden:

Biodiversitet og biosfære

Gå helhjertet ind i naturbeskyttelse
Medicinalvirksomheder bør efter min mening sætte klare mål for deres indsats på biodiversitet frem til 2030, samt hvordan de vil nå dem. At samarbejde med miljøorganisationer kan være én vej, og den ligger en sund armslængde fra kerneydelsen. Det rummer muligheder – hvis man ser sig godt for. Det er så langt fra den kommercielle agenda som muligt og dertil en god sag. Men valget af samarbejdspartner bør ske med omhu, så det ikke lugter af green washing – at man kalder sig mere bæredygtig, end man er. Vælg gennemtjekkede organisationer, der kan dokumentere deres indsatser. Og gå så all in på samarbejdet. Ikke noget med bare at hægte sig på et halvsløvt, underkommunikeret certifikat eller et enkelt lokalt projekt. Gør det helhjertet, så er der til gengæld mulighed for projekter, der potentielt kan stille en virksomheds brand vældigt stærkt, og som gør en reel forskel for biodiversiteten.

Gå ind i kampen mod antibiotikaresistens
Er man ikke den store fan af NGO-samarbejder, er der stadig rig mulighed for at gøre noget bæredygtigt – nemlig ved at gøre det, medicinalindustrien er så god til: R&D. Antibiotikaresistens kan give enorme problemer for sundhedsvæsenet i fremtiden. Og selvom der arbejdes massivt på kommunikation og nudging på området, skal der også meget mere forskning til. De sidste par år er lidt af det tabte indhentet, men der godkendes stadig for få nye antibiotiske lægemidler til, at vi kan håndtere den stigende resistens, og investeringerne i antibiotikaforskning svinder ind til fordel for forskning i kroniske sygdomme. Det er langt fra bæredygtigt.

Partnerskaber & politik

Pres på for pandemiske beredskaber
Allerede i 2015 sagde Bill Gates ”We’re not ready for the next pandemic” i en berømt TedTalk, og i 2019, 100-året for Den Spanske Syge, flød medierne over med profetier om den næste pandemi. Alligevel havde vi intet pandemisk beredskab, da Covid-19 ramte. Industri og hospitaler havde advaret – men råbte de højt nok? Og blev der lyttet? Medicinalvirksomheder kan være med til at advokere for mere (og mere bæredygtig) vaccineforskning og -investering. Usikkerhed om, hvor og hvornår epidemier rammer gør et meget lille økonomisk incitament til at forske i nye vacciner, og selvom vaccineforskning er tiltagende (især i år), repræsenterer vacciner stadig en alt for lille procentdel af markedet for lægemidler. Her er et ’unmet need’, som industrien selv ville sige.

Få gang i partnerskaber på tværs
Forskning, pandemiske beredskaber og NGO-samarbejder. Alt det skriger på samarbejde på tværs, og bedre partnerskaber kan være løsningen. Kan industri og fagforbund tage større ansvar for efteruddannelse af sundhedspersonale? Kan industri og hospital lave bedre patientstøtteprogrammer? Får industrien lov, hvis den prøver? Måske medicinalindustrien skal få banet vejen for et Life Science Ministerie? Branchen bag en af Danmarks absolut største eksportvarer og med så stort impact på FN’s verdensmål kunne godt fortjene sin egen minister.

Lighed i sundhed

Øg patient empowerment med mHealth
To tredjedele af jordens befolkning har en mobiltelefon, men over halvdelen af jordens befolkning har stadig ikke adgang og råd til basal sundhedspleje. Selv i Danmark ser vi forskelle i behandling på tværs af regioner. mHealth, digitale sundhedsløsninger på mobilen, kan være en oplagt mulighed for at øge lighed i sundhed. Teknologien eksisterer allerede, er mere kost-effektiv end fysisk fremmøde (og mere coronasikkert) og mindre afhængig af demografi. Og så tager mHealth højde for evt. mangel på sundhedspersoner. Dygtigt udviklede mHealth-løsninger kan være smarte for de patienter, der ikke kan komme til sundhedsvæsenet.

Men det kan også være smart for dem, sundhedsvæsenet måske ikke behøver at komme til – fx patienten, vi i årevis har omtalt som ’den nye patienttype’. Hun (for det er ofte en kvinde) er nu blevet midaldrende og opfører sig efterhånden som en reel forbruger. Hun Googler kildekritisk, ikke bare i blinde, og for hende bliver det en selvfølge, at produkter og services lever op til bæredygtige standarder. Hun lever længe trods høj komorbiditet, og hun bliver hele tiden bedre stillet økonomisk. God dialog, høj livskvalitet og specialiseret behandling er vigtigt for hende. Til gengæld deler hun gerne sine data, hvis det stiller hende bedre diagnostisk. Hun er flittig bruger af digitale løsninger og selvmonitorering, og hun er kompliant. At give hende mHealth vil måske give sundhedspersonalet flere ressourcer til dem, der har mest brug for det. Og dét er bæredygtigt.

Husk de oversete kundegrupper
Vil man global ulighed til livs, kan det også være værd at se på, hvordan vi bruger ressourcerne smartest. Den afdøde svenske professor og læge Hans Rosling argumenterede:

”Jeg forsøger at overbevise dem (medicinalvirksomhederne, red.) om, at det næste store spring i global forventet levetid (og deres profit) sandsynligvis ikke vil komme fra et pharmakologisk gennembrud, men fra en banebrydende forretningsmodel (…) Hvis de pharmaceutiske firmaer var bedre til at justere deres priser i forhold til forskellige lande og forskellige kundegrupper, kunne de skabe deres næste formue med de produkter, de allerede har.” Hans Rosling, Factfullness, 2018.

Det massive fokus på at udvikle ny medicin (vacciner og antibiotika undtaget, selv sagt) burde måske træde lidt i baggrunden til fordel for udbredelsen af kendt medicin til de kolossale markeder, der er i lande med stigende indkomstniveau? Bæredygtighed må gerne generere profit.

Ikke nok at kommunikere til aktionærerne
Men er det så nok at opføre sig bæredygtigt? Nej. Som nævnt er stor industri lig med stort ansvar. Og det gælder også ansvaret for at vise vej og kommunikere, hvad man gør, og hvilken effekt det har. Her kan forskellige kommunikationsmodeller hjælpe. Fælles for dem er, at de vægter multichannel-marketing højt, dvs. kommunikation på mange forskellige platforme, og at der kommunikeres med ALLE interessenter. For mestrer man at arbejde med bæredygtighed til gavn for både People, Planet og Profit, er det i dén grad værd at fortælle om.

Camille Aulkær Andersen er partner og chef for healthcare i Kompas Kommunikation. Kompas er et strategisk, kreativt og digitalt kommunikationsbureau, der bl.a. rådgiver virksomheder i, hvordan de kan arbejde med FN’s verdensmål, og hvordan de bedst kommunikerer bæredygtighedsinitiativer.