Kunde:

Epilepsiforeningen

Fokus på epileptiske anfald med street art

Hvordan sætter man fokus på epileptiske krampeanfald med et landsdækkende event? Det spørgsmål stillede vi os selv i forbindelse med Epilepsiforeningens 60-års jubilæum. Vi ville gerne udfordre det ”klassiske event”, og derfor udviklede vi epileptisk street art. Vores kunstner, Marko Colors Geometry, fandt pensler og malerbøtter frem og malede farvestrålende kunstværker af personer fastfrosset i epileptiske anfald i Danmarks fire største byer.

Konceptet byggede på vores indsigt: der sker stadig epileptiske krampeanfald i det offentlige rum – uden nogen træder til og hjælper. Og det var lige netop dét, vi ville fokusere på igennem awareness kampagnen. Vores epileptiske street art fangede danskernes opmærksomhed helt af sig selv med det farverige udtryk og rystede penselstrøg.

Men vi ønskede også, at værkerne skulle give et personligt aftryk. Det opnåede vi ved at placere en QR- kode sammen med hvert værk, der gemte på portrætfilm, som vi også havde hjulpet med at producere. Her gav modige danskere med epilepsi inde på livet forbipasserende mulighed for at komme tættere på personerne bag anfaldene.

Vi gennemførte en landsdækkende PR-indsats, som fik interviews med talspersoner fra Epilepsiforeningen i blandt andet TV 2 Nord, Øst og P4 Nord. Sideløbende med PR-indsatsen lavede vi en social kampagne, der fik over 1 millioner eksponeringer (helt præcist 1.233.546) og gav Epilepsiforeningen 350 nye følgere fra kun ét opslag.