Klima, CO2-udledning og et balanceret ressourceforbrug har hidtil domineret bæredygtigheds-dagsordenen. Også inden for sundheds- og medicinalindustrien. Men bæredygtighed er langt bredere – og omfatter i høj grad også kriser som den nuværende, hvor ulighed i adgang til behandling og manglende pandemiske beredskaber pludseligt bliver synligt. Ansvaret er stort hos medicinalindustrien, men det samme er indflydelsen og de muligheder, en bredere dagsorden åbner op for. Vi har samlet – synes vi – nogle interessante betragtninger her.

Af Camille Aulkær Andersen, partner & chef for Kompas Healthcare, Kompas Kommunikation

FN’s definition på bæredygtighed lyder:

”…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.”

Healthcare-sektoren betragtes som den sektor med det største potentiale til at imødegå og opnå FN’s verdensmål for bæredygtighed. Hidtil har det især været klimaet, der har haft fokus. Men de øvrige 16 bæredygtighedsmål er nu, måske mere end nogensinde før, også relevante for medicinalindustrien.

Bæredygtighed er mere end klima
Det gælder f.eks. mål 3, 10, 14 og 15, der åbner op for bl.a. disse højaktuelle problematikker1:

  1. Sikring af lige adgang til behandling
    Over hele verden er der stadig alt for ulige adgang til medicin. Vi kan behandle mere og mere komplekse lidelser – men udgifterne til behandling stiger samtidig med, at restriktionerne for indkøb af medicin skærpes. Og selvom flere har det bedre – helt generelt – har over halvdelen af jordens befolkning stadig ikke adgang til basale sundhedsydelser. Stigende brug af eHealth-løsninger, telemedicin, monitorerings-gadgets og digital dialog er blot nogle af de oplagte løsninger på problemet – og de buldrer frem nu.
  2. Anerkendelsen af sammenhængen mellem sund biosfære og sunde mennesker
    Bevarelse af biodiversitet er sammenhængende med molekylær diversitet og succesfuld medicinudvikling. Og masseudryddelser af planter og dyr vil få endnu usete negative konsekvenser for den menneskelige sundhed. Samtidig er antibiotikaresistens ved at udvikle sig til et akut globalt sundhedsproblem. Mere forskning i disse områder, der ikke er så rentable, større politisk indblanding eller initiativer til større CSR-projekter efterspørges her.
  3. Global vaklen mellem vigtigheden af pandemisk årvågenhed og/eller beredskab
    Set i lyset af at vi globalt er mere sårbare end tidligere pga. skiftende befolkningsdemografi, globalisering, antibiotikaresistens og klimaforandringer, gør vi – åbenlyst i disse tider – heller ikke nok for at forebygge pandemier. Usikkerhed om, hvornår og hvor epidemier opstår, betyder, at der er et meget lille finansielt incitament til at udvikle og markedsføre de nødvendige vacciner, før verden skriger efter dem – og de repræsenterer derfor kun en forsvindende lille del af den globale medicinalindustri. Igen efterlyses R&D indenfor mindre rentable områder – og i det kommende år vil vi formentlig også se adskillige forsøg på analyser af, hvad der er bedst: Overvågning eller vaccineberedskab.

Hvordan arbejder din (medicinal)virksomhed med bæredygtighedsmålene? Blev du inspireret? Eller er I allerede rustet til en bæredygtig fremtid?

Vi er klar til en – indtil videre virtuel – snak baseret på din virksomheds konkrete situation. Du ringer bare.

Læs mere om Kompas og vores erfaring med healthcare her: https://www.kompas.dk/#healthcare

Referencer:

  1. www.sustainability.com